Flot opbakning til standerhejsning


14. januar 2012

HfS/AC Horsens har haft stor succes med standerhejsning i de seneste par år og den flotte tendens fortsatte her til eftermiddag, hvor cirka 250 overværede standerhejsningen. Alle aldersgrupper var repræsenteret, så det var lige fra de helt unge spillere, til superligaspillere og klubbens ældste medlemmer.

De blev alle budt velkommen af Steen Ravn, der er formand for HfS Motion og han gav ordet til standertaler Gert Mandrup, der vanen tro leverede varen i det flotte vejr. Efter standerhejsningen blev der serveret forskellige lækre supper i HANSEN/NISSEN Loungen.

Her kan du se billeder fra dagens standerhejsning: