Away: Udebanetur til Helsingør for kun 25 kroner

30.04.2024 07:18

AC Horsens arrangerer udebanetur til kampen mod FC Helsingør på søndag.

AC Horsens er ubesejret i de seneste fire kampe, og tre af dem har givet en sejr til ”de gule”, der jagter tre point igen på søndag.

Det er FC Helsingør, der tager imod AC Horsens søndag den 5. maj klokken 14.00, og AC Horsens arrangerer igen udebanetur til det sjællandske.

AC Horsens har igen sænket prisen markant, og det koster kun 25 kroner at deltage i udebaneturen, hvilket er den samlede pris for busturen og billet til kampen.

Alle deltagere mødes ved fanbaren The Long Field Road søndag den 5. maj klokken 08.15, og bussen er retur igen omkring klokken 21.00.

Sidste tilmelding til turen er fredag den 3. maj klokken 12.00.

Klik her for at gå direkte til billetsiden.