AC Horsens – AGF: Fælles gåtur til CASA Arena Horsens


20. februar 2020

AC Horsens og Sundparkens Venner inviterer til fælles gåtur og gratis fodboldhygge mandag den 24. februar, når AC Horsens møder AGF på CASA Arena Horsens.

Den fælles gåtur er for alle, der har lyst til at gå til den gule hjemmebane sammen med andre fans og tilskuere, og der er mødetid klokken 17.15 ved Sundparkhallen. Gåturen begynder omkring klokken 17.45, og der er ankomst ved stadion omkring klokken 18.15.

Alle deltagere i gåturen får udleveret en billet til kampen mellem AC Horsens og AGF.

Foto: Charlotte Adsbøl