AC Horsens og Hummel præsenterer ny hjemmebanedragt på søndag


5. februar 2021

AC Horsens møder FC København på CASA Arena Horsens søndag den 7. februar klokken 16.00, og hjemmeholdets spillere optræder i en helt ny hjemmebanedragt, som ”de gule” har designet i samarbejde med klubbens mangeårige tøjsponsor, Hummel.

Den nye spilletrøje er selvfølgelig holdt i de velkendte gule og sorte farver, og den har mange fine detaljer som for eksempel klubbens værdier og navnene på de første medlemmer af Hall of Fame.

Den nye spilletrøje kan købes gennem sport24.dk, hummel.dk og hos AC Horsens på kampdage, når der igen må komme tilskuere på stadion, og salget starter officielt fra den 20. februar.

Spilletrøjen kan forudbestilles fra på mandag den 9. februar på sport24.dk, og linket offentliggøres på AC Horsens’ hjemmeside mandag den 8. februar. De første 200, der køber en spilletrøje modtager en AC Horsens-fodbold.

Prisen er 500 kroner for voksne (størrelse XS-XXXXL) og 450 kroner for børn (størrelse 104-164).