AC Horsens skriver kontrakt med Martin Petersen


17. juni 2011

AC Horsens har skrevet to-årig kontrakt med Martin Petersen, der nu er tilknyttet ”De Gule” frem til sommeren 2013.

Martin Petersen er årgang 96’er og huserer på den centrale midtbane, hvor han har vist stor styrke.

- Martin Petersen er en af de spillere, der lever bedst op til vores motto om, at den der træner bedst bliver bedst. Han har fokus på det, han kan blive bedre til og han har en god evne til at bruge trænerens vejledning til at blive bedre i sit spil. Han skal stadig arbejde på det tempomæssige, men han har gennem hårdt arbejde og ærgerrighed flyttet sig meget, fortæller sportsdirektør Jesper Hansen.

Martin Petersen er klar til at fortsætte det hårde arbejde.

- Først og fremmest er jeg glad og stolt over, at jeg har skrevet under på en to-årig kontrakt med AC Horsens. Jeg har udviklet mig meget i klubben og ser frem til de kommende to år, hvor jeg skal arbejde på at fastholde min udvikling. Jeg ser kontrakten som et skulderklap fra klubbens side og en bekræftelse på at de tror på mig, fortæller Martin Petersen.