AC Horsens-spillerne skal på græs igen


7. maj 2020

AC Horsens har ikke spillet en gældende kamp siden den 8. marts, da ”de gule” vandt med 1-0 over FC København i Telia Parken, og spillerne har været hjemsendt siden den 21. marts.

Nu er hjemsendelsen slut, for det gule trænerteam har besluttet at indkalde spillerne igen, så de atter kan komme på græs på CASA Arena Horsens.

Trænerteamet samler spillerne for første gang fredag den 8. maj klokken 09.50. Det bliver naturligvis med respekt for Covid-19, og træningen vil foregå efter myndighedernes anbefalinger.

- Jeg glæder mig i den grad til at se spillerne og min stab igen, og jeg er sikker på, at alle glæder sig helt vildt til at komme i gang igen. Jeg ser frem til at arbejde med topmotiverede og sultne spillere, der er klar til at arbejde stenhårdt i den kommende periode, så vi bliver helt klar til at genoptage turneringen, fortæller manager Bo Henriksen.