AC Horsens tester mod AGF


15. november 2019

Superligabolden ligger stille i denne weekend, og AC Horsens spiller først om point igen søndag den 24. november, når det gælder opgøret mod AaB på Aalborg Portland Park.

På tirsdag den 19. november møder ”de gule” AGF i en træningskamp på Fredensvangs bane 1, og kampen fløjtes i gang klokken 13.00.

Lidt praktisk info om kampen fra AGF’s hjemmeside:

Publikum er velkommen til kampen. Bemærk i den forbindelse, at der ikke er adgang til området ved omklædningsrummene til venstre for banen, når man kommer fra parkeringspladsen, hvorfor man med fordel kan komme via tennisanlægget på Midtagervej. Der er heller ikke adgang til området mellem Bane 1 og 2.

Cafeteriet i AGF's klubhus holder åbent i forbindelse med kampen.