Ágúst Hlynsson udtaget til U21-landsholdet


8. oktober 2020

Mandag den 5. oktober kunne AC Horsens offentliggøre købet af offensivspilleren Ágúst Hlynsson, der skiftede fra Vikingur i hjemlandet.

Ágúst Hlynsson har allerede gjort en god figur på træningsbanen, og han fik også en halv times spilletid i pokalkampen mod Næsby, da han blev skiftet ind i stedet for Casper Tengstedt.

AC Horsens’ nye offensivspiller har været en del af ungdomslandsholdene på Island siden U17, og han er netop blevet udtaget til U21-landsholdet, der skal møde Luxembourg tirsdag den 13. oktober.