All star-hold: Interview med Kenneth Emil Petersen


27. maj 2019

I år er det 25 år siden, AC Horsens blev stiftet af HfS og FC Horsens med det formål at samle de bedste spillere på et fælles elitehold, og det fejrer ”de gule” på flere måder i 2019.

Der har været rigtig mange dygtige spillere i AC Horsens gennem årene, og der har været mange fanfavoritter hos både små og store gule fans, så det bliver ikke en nem opgave, men nu skal alletiders all star-hold udpeges.

Kenneth Emil Petersen fortæller her om karrieren hos ”de gule”:

Hvordan oplevede du tiden i AC Horsens?
Tiden i Horsens oplevede jeg både som god men også udfordrende til at starte med.  Jeg flyttede for første gang væk fra venner og familie så det skulle man lige vænne sig til. Men når jeg ser tilbage på den tid, var den utrolig lærerig og med til at forme mit voksenliv. En tid jeg både er glad og stolt over.

Hvad var dit højdepunkt i klubben?
Højdepunktet på banen var min gennembrudssæson, hvor vi sluttede som 5er. Men når jeg tænker tilbage på tiden i AC Horsens, er det ikke så meget det på banen, der frembringer smil. Det var mere fællesskabet i hele klubben og det helt unikke omklædningsrum, vi havde i min den periode, jeg var der. Helt suverænt sammenhold.

Hvad laver du i dag?
Kloger mig på tv med blandet succes

Du kan stemme på Kenneth Emil Petersen eller en af de andre midterforsvarere på torsdag, når AC Horsens starter afstemningen på klubbens Facebookside.