Alle mand til Vendsyssel!


29. maj 2017

AC Horsens står over for to vanvittigt spændende opgør mod Vendsyssel FF, og den første kamp bliver spillet på CASA Arena Horsens onsdag den 31. maj klokken 18.00.

Returopgøret er fastlagt til søndag den 4. juni klokken 16.00, og AC Horsens arrangerer igen udebanetur i samarbejde med Fanklubben Den Gule Fare, Bowl ’n’ Fun og Thykjær Turisttrafik.

Bussen kører fra CASA Arena Horsens søndag den 4. juni klokken 12.30, og bussen parkerer ved Bredbånd Nord Arena klokken 15.30. Kampen fløjtes i gang klokken 16.00, og de gule fans er hjemme i Horsens igen omkring klokken 21.30.

Prisen for det hele er kun 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn (til og med 15 år), studerende og pensionister.

Prisen inkluderer bustur, billet og en overraskelse i bussen.

Tilmelding skal ske til event@achorsens.dk senest torsdag den 1. juni klokken 12.00.