Ayo Simon Okosun træner fuldt med


2. februar 2020

Forholdene er gode og vejret er fremragende på Gran Canaria, hvor AC Horsens er godt i gang med træningslejren.

Inden afrejse havde Ayo Simon Okosun haft problemer med knæene efter det første træningspas på kunstgræsbanen på CASA Arena Horsens, men han er helt klar igen og har trænet fuldt med på træningslejren.

- Jeg har det ikke så godt med kunstgræs generelt, og siden har jeg mærket efter for at se, hvad knæene var klar til. Hernede har jeg trænet fuldt med, og jeg spillede også 70 minutter mod Brann Bergen i forgårs. Det føles rigtig godt, fortæller Ayo Simon Okosun.

I går var der arrangeret forskellige konkurrencer i blandt andet curling, bordtennis og petanque, og i dag var skulle præmierne indløses.

- Vinderne fra i går skulle ud på jetski, og taberne ud på vandcykel. De resterende var afsted på en bananbåd, og det var meget sjovt. I eftermiddag har vi trænet hårdt med fire mod tre-spil, possessionspil, interval og løb. Det var lidt hårdt i 26 graders varme, lyder det fra Okosun.

I aften er der ikke noget på programmet, så spillerne kan gøre, hvad de har lyst til.