Bag om AC Horsens – FC Midtjylland


9. august 2019

AC Horsens møder FC Midtjylland på CASA Arena Horsens søndag den 11. august 2019 kl. 16.00.

De to klubber har mødt hinanden 31 gange i danmarksturneringen, heraf 29 i Superligaen, siden 1999, og statistikken viser en markant overvægt af sejre til FC Midtjylland, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

AC hjemme

15

2

3

10

17 – 33

AC ude

16

1

2

13

13 – 35

I alt

31

3

5

23

30 – 68

Resultaterne af de seneste seks opgør har været følgende:

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

20.10.17

FCM - AC

4 – 2  

Mikkel Mena Qvist og Jonas Thorsen

7.134

09.02.18

AC - FCM

0 – 2

 

3.487

03.04.18

AC – FCM

0 – 1

 

3.418

21.05.18

FCM – AC

1 – 0 

 

11.432

12.08.18

FCM - AC

3 – 0

 

5.032

16.12.18

AC - FCM

1 - 3

Oliver Drost

2.741

Gns.

 

 

 

5.541

Med den flotte sejr på udebane over Brøndby kom AC Horsens op på tre sejre i træk på udebane, hvilket er rekord, når der er tale om Superligaen. Medregnes kampe i den næstbedste række lyder rekorden dog på hele syv udebanesejre i streg. Det forekom både i sæsonerne 2004/05 og 2009/10, der begge var kendetegnet ved, at AC Horsens sikrede sig oprykning til Superligaen. 

AC Horsens har hentet seks point i de fire første kampe, hvor tre af opgørene har været mod hold fra sidste sæsons top 6.

AC Horsens er i gang med den 11. sæson i Superligaen, og sæsonstarten (seks point efter fire kampe) er den fjerdebedste kun overgået i sæsonerne 2007/08, 2011/12 og 2017/18. Den bedste sæsonstart efter fem kampe er 10 point og stammer fra 2017/18.

Kampen mod Brøndby gav debut til Erhan Mašović, der blev skiftet ind kort før tid. Erhan, der har kampe for det serbiske U 21-landshold, blev dermed den 56. spiller hos ”de gule” med udenlandsk pas.

Hallur Hansson og Michael Lumb har begge modtaget tre advarsler og ryger i karantæne ved næste gule kort. For Hallur Hansson, der spiller kamp nummer 99 mod FC Midtjylland, vil en advarsel betyde, at kamp nummer 100 i så fald skubbes fra udekampen mod AGF til hjemmekampen mod AaB.

Kampen mod FC Midtjylland bliver et gensyn med Ayo Simon Okosun, der opnåede 34 kampe for AC i sæsonen 2017/18. De tidligere AC’ere Søren Reese og Mads Døhr Thycosen har ikke fået spilletid hos midtjyderne i denne sæson. 

Kilde: Hans Kleberg