Bag om AC Horsens - OB


22. februar 2019

AC Horsens møder OB på CASA Arena Horsens søndag den 24. februar 2019 kl. 14.00.

De to klubber har mødt hinanden 62 gange i danmarksturneringen siden 1929, og her er statistikken klart i fynboernes favør, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

HFS/AC hjemme

33

11

10

12

47 – 50

HFS/AC ude

29

4

8

17

40 – 70

I alt

62

15

18

29

87 – 120

I Superligaen er det blevet til 28 indbyrdes opgør, og her er statistikken syv sejre til AC, ni uafgjorte og 12 sejre til fynboerne.   

De seneste syv indbyrdes opgør har givet én sejr til AC, tre uafgjorte og tre sejre til OB.

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

28.08.16

OB – AC

0 – 1

Hallur Hansson

4.119

25.02.17

AC – OB

1 – 1

Hallur Hansson

2.179

31.03.17

AC – OB

0 – 0

 

2.290

06.04.17

OB- AC

2 – 1

Elfar Freyr Helgason

5.836

29.07.17

OB - AC

1 – 0   

 

5.009

19.11.17

AC - OB

0 – 0

 

2.452

24.09.18

OB – AC

4 – 0

 

4.365

Gns.

 

 

 

3.750

AC Horsens er noteret for 31 point for 22 kampe, hvilket er nøjagtig det samme som i sidste sæson, hvor de resterende fire kampe i Grundspillet gav fire point (alle fire kampe sluttede 1 – 1) og en plads i Slutspillet med 35 point.

Der er lagt op til fire finaler, hvor AC møder de hold, der ligger lige over eller under AC i tabellen. Det starter mod OB, der har 30 point, derefter Esbjerg med 32 og til sidst Randers og Brøndby, der begge har 31 point ligesom AC.

Det er 17. gang, at OB gæster CASA Arena Horsens i Superligaen, hvilket er rekord. De foregående 16 kampe har givet fem sejre til AC, syv uafgjorte og fire sejre til fynboerne.

Kampen bliver et gensyn med en lang række personer, der har haft tilknytning til AC Horsens. Janus Drachmann (198 kampe i perioden 2006 – 15), Troels Kløve (109 kampe fra 2010 til 2015), og uden for banen assistenttræner Henrik Hansen (45 kampe fra 2007 til 2008) og sportsdirektør Jesper Hansen, der nåede 146 kampe for HFS og senere mangeårig sportsdirektør hos ”de gule”. Alexander Ludwig, der spillede samtlige minutter for ”de gule” i sidste sæson, er ikke med i OB-truppen på grund af en knæskade.

For Thomas Kortegaard var mødet med Vendsyssel FF superligakamp nummer 250 i alt, heraf 178 for ”de gule”. På alletiders rangliste over flest kampe for AC Horsens, ligger Thomas nu nummer to med 311 kampe kun overgået af Søren Jochumsen med 524.

Peter Nymann spillede superligakamp nummer 75 for ”de gule”, da holdet mødte Vendsyssel FF. Peter er noteret for 268 superligakampe i alt.

Jonas Borring spillede superligakamp nummer 350 i alt, heraf 24 for AC Horsens.

Bjarke Jacobsen står foran sin superligakamp nummer 50 for AC Horsens.

Kilde: Hans Kleberg

Klik her for at købe billet til søndagens opgør mod OB.