Bag om AC Horsens - SønderjyskE


6. november 2020

AC Horsens møder SønderjyskE på CASA Arena Horsens søndag 8. november 2020 kl. 20.00.

Den samlede statistik for kampene mod SønderjyskE (Haderslev) i danmarksturneringen siden 1995 viser stor jævnbyrdighed mellem de to klubber, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

AC hjemme

19

7

7

5

31 – 23

AC ude

22

6

7

9

30 – 30

I alt

41

13

14

14

61 – 53

De to klubber har mødt hinanden 25 gange i Superligaen, og her viser statistikken, at AC har vundet 10, SønderjyskE otte og syv kampe er endt uafgjort, målscore 37 - 30.

De seneste seks indbyrdes superligaopgør har givet én sejr til AC, tre uafgjorte og to sejre til SønderjyskE.

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

27.07.18

Sønderjyske - AC

2 – 0

 

5.035

10.11.18

AC – SønderjyskE

1 – 1

Kasper Junker

1.712

31.03.19

SønderjyskE - AC

0 – 0

 

4.287

21.04.19

AC - SønderjyskE

0 – 1

 

2.633

13.09.19

SønderjyskE - AC

0 – 0

 

4.743

15.12.19

AC - SønderjyskE

2 – 1

Louka Prip og Michael Lumb

1.261

Pr. kamp

 

 

 

3.279

AC Horsens har fået en hård start på sæsonen, og der er ingen tvivl om, at en sejr til ”de gule” over Superligaens førerhold vil være kærkommen i bestræbelserne på at minimere afstanden til 10. pladsen.

I debutsæsonen i Superligaen – 2005/06 – kom den første sejr netop i runde otte, hvor AC Horsens vandt

1–0 ude over Silkeborg på et mål af Besart Berisha. Dette satte ”de gule” i gang, og holdet undgik de to nederste pladser.

En sejr til AC Horsens og det indbyrdes regnskab vil være helt lige med 14 sejre til hver og 14 uafgjorte. 

AC Horsens er desværre blevet ramt af tre udvisninger (alle direkte rødt) efter kun syv kampe. Dette er langt over gennemsnittet for ”gule”, der har modtaget 36 udvisninger i 376 kampe, dvs. én for hver 10 – 11 kampe.

De 36 kampe med udvisninger har givet fem sejre, syv uafgjorte og 24 tabte svarende til 0,61 point pr. kamp.

Bjarke Jacobsen er tilbage i truppen efter udstået karantæne og vil inden kampen bliver hyldet for sin kamp nummer 100 for AC Horsens (i pokalkampen mod Næsby den 7. oktober).  De 100 kampe fordeler sig med 93 i Superligaen og syv i pokalturneringen.

Rune Frantsen står foran sin superligakamp nummer 75 for AC Horsens.

Kilde: Hans Kleberg