Bag om AC Horsens – Vejle Boldklub


27. april 2021

AC Horsens møder Vejle Boldklub på CASA Arena Horsens fredag den 30. april 2021 kl. 16.00.   

Den samlede statistik for kampene mod Vejle Boldklub i danmarksturneringen siden 1945 viser en overvægt af sejre til Vejle Boldklub, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

HFS/AC hjemme

33

12

10

11

46 – 48

HFS/AC ude

33

7

9

17

52 – 80

I alt  

66

19

19

28

98 – 128

I Superligaen har der kun været 13 indbyrdes opgør, der har resulteret i én sejr til AC, otte uafgjorte og fire sejre til Vejle Boldklub, målscore 8 – 15.

De seneste seks indbyrdes opgør i danmarksturneringen – alle i Superligaen - har givet én sejr til AC, to uafgjorte (begge 0 – 0) og tre sejre til Vejle Boldklub (alle på hjemmebane).

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

05.11.18

Vejle Boldklub - AC

3 – 1 

Hallur Hansson

5.584

12.04.19

Vejle Boldklub - AC

3 – 0

 

4.153

16.04.19

AC – Vejle Boldklub

0 – 0

 

3.776

29.11.20

AC – Vejle Boldklub

3 – 1

Prip, Finnbogason og Pohl

300

26.02.21

Vejle Boldklub - AC

0 – 0

 

0

22.04.21

Vejle Boldklub – AC

3 – 0

 

4.075

Med fem kampe tilbage og med 13 point op til Vejle Boldklub på 10. pladsen skal AC Horsens vinde fredagens kamp for at holde liv i mulighederne for at bevare pladsen i Superligaen.

I fire af de seneste seks indbyrdes opgør har det ene hold trukket sig tilbage som vinder, og i alle fire tilfælde har det vindende hold scoret tre gange (to gange 3 – 0 og to gange 3 – 1). 

Vejle Boldklub har vundet fire gange over AC Horsens i Superligaen, kun én gang i Horsens. Det var den 24. maj 2007, i øvrigt ”de gules” sidste kamp i Horsens Idrætspark. Derefter gik arbejdet med CASA Arena Horsens i gang.

”De gule” har scoret 98 mål mod Vejle Boldklub i 66 turneringskampe. Kommer mål nummer 100 fredag eftermiddag?

Hallur Hansson blev matchvinder i 1 – 0 sejren over AaB og kom dermed op på 19 superligamål i alt for ”de gule”. På alle tiders rangliste over flest superligamål for AC Horsens ligger Hallur nummer tre efter Gilberto Macena (52 mål) og Kjartan Finnbogason, der har scoret 21 gange i Superligaen.

Jonas Gemmer står foran sin kamp nummer 75 for AC Horsens, og for Jacob Buus bliver det kamp nummer 25 for ”de gule”, alle i Superligaen.

Kilde: Hans Kleberg