Bag om Brøndby IF – AC Horsens


2. august 2019

AC Horsens møder Brøndby på Brøndby Stadion søndag den 4. august 2019 kl. 16.00.

Den samlede statistik for kampene mod Brøndby i danmarksturneringen siden 2005 – alle kampe i Superligaen - viser, at Brøndby er noteret for fire sejre mere end AC, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

AC hjemme

14

5

4

5

20 – 17

AC ude

15

4

3

8

17 – 31

I alt

29

9

7

13

37 – 48

De seneste seks indbyrdes opgør i Superligaen har givet én sejr til AC, to uafgjorte og tre sejre til Brøndby.

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

27.08.17

Brøndby - AC

2 – 0

 

12.175

11.03.18

AC - Brøndby

1 – 1

Ayo Simon Okosun

4.363

08.04.18

Brøndby - AC

5 – 1

Lasse Kryger

15.807

18.05.18

AC - Brøndby

2 – 2

Kjartan Finnbogason 2

9.604

30.09.18

Brøndby – AC

1 – 2

Selvmål, Søren Reese

11.626

17.03.19

AC - Brøndby

1 – 3

Hallur Hansson

5.017

Pr. kamp

 

 

 

9.765

Opgøret mod Brøndby er kamp nummer 900 i AC-regi. De fordeler sig med 816 turneringskampe, heraf 341 i Superligaen, 80 pokalkampe og fire kampe i Europa League. Statistikken for 899 kampe siger 357 sejre, 228 uafgjorte og 314 nederlag, målscore 1380 – 1243.

Thomas Kortegaard blev skiftet ind i kampen mod FC København og kom dermed op på 182 superligakampe for AC Horsens. Dermed overtog han rekorden fra Søren Jochumsen (181), der har haft rekorden siden december 2011, hvor Søren indstillede karrieren.

Med kampen mod Brøndby bliver Peter Nymann den næstældste spiller, der har optrådt for ”de gule” gennem tiderne. Peter rykker forbi Martin Albrechtsen, der fik to kampe for AC Horsens i foråret 2017.

Med FC Københavns mål til 2 – 0, scoret af Dame N’Doye, har AC Horsens nu lukket 500 mål ind i 340 superligakampe svarende til 1,47 mål pr. kamp. De 340 kampe har indbragt 392 point, hvilket er lig med 1,15 point pr. kamp.

Hallur Hansson nærmer sig hastigt kamp nummer 100 for AC Horsens, idet kampen mod Brøndby er nummer 98.

Da FC København vandt 2 – 0 på CASA Arena Horsens, var det 100. gang, at ”de gule” har tabt med netop disse cifre. Det skal dog tilføjes, at antallet af sejre med 2 – 0 er højere, nemlig 109.

Kilde: Hans Kleberg