Bag om OB – AC Horsens


22. juli 2020

AC Horsens møder OB på Nature Energy Park torsdag den 23. juli 2020 kl. 18.00.

De to klubber har mødt hinanden 65 gange i danmarksturneringen siden 1929, og her er statistikken i fynboernes favør, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

HFS/AC hjemme

35

12

10

13

50 – 53

HFS/AC ude

30

4

8

18

40 – 73

I alt

65

16

18

31

90 – 126

I Superligaen er det blev til 31 indbyrdes opgør, her er statistikken otte sejre til AC, ni uafgjorte og 14 sejre til fynboerne.   

De seneste fem indbyrdes opgør har givet én sejr til AC, én uafgjort og tre sejre til OB.

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

19.11.17

AC - OB

0 – 0

 

2.452

24.09.18

OB – AC

4 – 0

 

4.365

24.02.19

AC - OB

1 – 2

Peter Nymann

3.162

06.10.19

OB - AC

3 – 0

 

6.442

01.12.19

AC – OB

2 – 1

Selvmål og Bjarke Jacobsen

1.690

Gns.

 

 

 

3.622

AC Horsens er ubesejret i de seneste ni kampe i Superligaen (seks vundne og tre uafgjorte), og såfremt ”de gule” får point med hjem fra Odense vil det være ny klubrekord. I sæsonen 2012/13 var AC Horsens også ubesejret i ni kampe i træk og tilbage i sæsonen 2005/06 var ”de gule uden nederlag i otte kampe i træk (runde 19 til og med runde 26).

Tæller man også kampe i HFS-regi med er rekorden for flest kampe i den bedste række uden nederlag faktisk 11. I de sidste syv kampe i 1967 vandt HFS seks og spillede én kamp uafgjort og var ubesejret i de første fire kampe i 1968-sæsonen (én sejr og tre uafgjorte), dvs. syv vundne og fire uafgjorte i perioden 10. september 1967 til 5. maj 1968. Nederlaget kom den 10. maj, hvor HFS tabte 3 – 1 i Esbjerg, der havde den tidligere landsholdsmålmand fra HFS, Max Møller, mellem stængerne.     

AC Horsens har hentet 46 point i 32 kampe, Denne pointhøst overgås af sæsonen 2011/12, hvor ”de gule” opnåede 57 point i 33 kampe og af sæsonen 2007/08, hvor det blev til 52 point i ligeledes 33 kampe. AC Horsens kan fortsat nå 52 point, mens 57 point ikke er muligt.

Såfremt AC Horsens vinder over OB vil det være udesejr nummer 50 i Superligaen.

Peter Therkildsen har scoret tre mål i Superligaen i denne sæson, og alle tre mål har været sejrsmålet og alle tre på hjemmebane. Først til 2 – 1 over Silkeborg, derefter til 3 – 2 mod Brøndby og sidst til 3 – 2 mod Hobro, Især de to sidste mål, begge scoret i slutfasen, har haft enorm betydning. 

AC Horsens forlængede først på ugen kontrakten med Peter Nymann, der i den kommende sæson vil være den ældste spiller i Superligaen. 

Kilde: Hans Kleberg