Bag om Vejle Boldklub – AC Horsens


24. februar 2021

AC Horsens møder Vejle Boldklub på Vejle Stadion fredag den 26. februar 2021 kl. 19.00.   

Den samlede statistik for kampene mod Vejle Boldklub i danmarksturneringen siden 1945 viser en overvægt af sejre til Vejle Boldklub, jf. nedenstående oversigt:

 

Kampe

Vundne

Uafgjorte

Tabte

Målscore

HFS/AC hjemme

33

12

10

11

46 – 48

HFS/AC ude

31

7

8

16

52 – 77

I alt  

64

19

18

27

98 – 125

I Superligaen har der kun været 11 indbyrdes opgør, der har resulteret i én sejr til AC, syv uafgjorte og tre sejre til Vejle Boldklub, målscore 8 - 12.

De seneste seks indbyrdes opgør i danmarksturneringen har givet én sejr til AC, tre til Vejle Boldklub og to uafgjorte.

Dato

Kamp

Resultat

AC-målscorer

Tilskuere

11.05.16

AC – Vejle Boldklub

0 – 1

 

3.841

31.08.18

AC – Vejle Boldklub

0 – 0

 

7.612

05.11.18

Vejle Boldklub - AC

3 – 1 

Hallur Hansson

5.584

12.04.19

Vejle Boldklub - AC

3 – 0

 

4.153

16.04.19

AC – Vejle Boldklub

0 – 0

 

3.776

29.11.20

AC – Vejle Boldklub

3 – 1

 

 

I sæsonens første indbyrdes opgør - den 29. november 2020 - vandt AC Horsens med 3 – 1, hvilket var den første sejr over Vejle Boldklub i den bedste række i mere end 50 år. Seneste sejr lå nemlig tilbage til den 4. maj 1969, hvor HFS vandt 3 – 0 på hjemmebane foran 10.877 tilskuere. Målscorer var Hardy Jensen med to og Carl Aamand.

Den seneste ”gule” sejr over Vejle Boldklub på Vejle Stadion i landets bedste række ligger endnu længere tilbage, nemlig til den 10. maj 1967. Det er næsten 54 år siden. Kampen var et kæmpe tilløbsstykke med omkring 17.000 tilskuere, og de horsensianske tilskuere kunne glæde sig over en fantastisk fodboldkamp, der sluttede 5 – 4 til HFS. Hardy Jensen scorede tre gange og Carl Aamand to gange. En kamp, som mange ”gamle HFS’ere tænker tilbage på med stor glæde.  

AC Horsens fik sæsonens første clean sheet mod OB, og kampen var ”de gules” superligakamp nummer 388. Det er blevet til 95 clean sheets i alt (24,5%) fordelt med 53 på hjemmebane og 42 på udebane.

Malte Kiilerich spiller superligakamp nummer 50, og Søren Reese rundede superligakamp nummer 25 for AC Horsens, da ”de gule” mødte OB.

Peter Nymann er nu oppe på i alt 325 kampe i Superligaen, heraf 132 for AC Horsens. Hallur Hansson har i øvrigt også spillet 132 superligakampe for ”de gule”. 

Jonas Thorsen står foran sin superligakamp nummer 150, hvoraf 73 vil være for AC Horsens.

Kilde: Hans Kleberg