Bagom AC Horsens – HB Køge


16. juli 2011

Det er første gang, at ”De Gule” møder HB Køge, der er en sammenlægning af Herfølge og Køge Boldklub, i danmarksturneringen. Det skal dog med i billedet, at såvel HFS som AC Horsens har mødt Herfølge og Køge en del gange i årenes løb. Den indbyrdes statistik mod de to klubber er følgende:

Klub Kampe Vundne Uafgjorte Tabte
Køge 25 10 5 10
Herfølge 20 7 3 10
I alt 45 17 8 20

HB Køge vender tilbage til Superligaen efter kun en sæson i 1. division. I nedenstående oversigt kan du se, hvordan AC har klaret sig mod oprykkere i de 5 sæsoner, ”De Gule” har spillet i Superligaen.  

Sæson Modstander Point i sæsonens første møde med oprykker (2 hjemme-/6  udekampe Point i sæsonens 3 kampe mod oprykker (10 hjemme-/14 udekampe)
2005/06 SønderjyskE 3 7
2006/07 Randers 0 3
2006/07 Vejle 1 2
2007/08 AGF 3 7
2007/08 Lyngby 1 4
2008/09 SønderjyskE 3 3
2008/09 Vejle 1 3
2010/11 Lyngby 0 6
I alt   12 35

Danske Spil har sat odds på, hvem der er favorit til at rykke ned. HB Køge er største nedrykningskandidat, men tæt forfulgt af Lyngby og SønderjyskE. Derefter kommer AC Horsens, FC Nordsjælland og Silkeborg. Den anden oprykker, AGF, er tippet til en 6. plads.

I de seneste to sæsoner er AGF og Randers rykket ud med henholdsvis 38 og 34 point for 33 kampe. Tendensen til at der skal minimum 1 point pr. kamp og måske lidt mere til for at undgå nedrykning, har også kendetegnet de ”store” ligaer i Europa. Spørgsmålet er, om det også bliver tilfældet i Superligaen i 2011/12?

AC har mulighed for at give debut til 3 spillere i sæsonpremieren: Jeppe Mehl, Søren Jensen og Alexander Juel Andersen.

Gilberto Macena har scoret 72 mål (167 kampe), og mangler således kun 6 mål for at blive den mest scorende spiller for ”De Gule” gennem tiderne. Carl Aamand ligger nr. 1 med 77 mål.

”De Gule” skal i gang med den 13. sæson i landets bedste række, der fordeler sig med 3 sæsoner i perioden 1929 – 32, 4 sæsoner i hver af perioderne 1967 – 70 og 2005/06 – 2008/09 samt sæsonen 2010/11. Det har resulteret i 280 kampe, heraf 165 i Superligaen.

Kilde: Hans Kleberg