Billetsalg til FCK-kampen på fodboldskolen


14. oktober 2011

AC Horsens’ fodboldskole sparkes i gang på CASA Arena Horsens i morgen med velkomst og gruppeinddeling klokken 9.00, hvorefter de mange børn skal på træningsbanen.

De kan se frem til fire herlige dage med masser af fodbold, kammeratskab og hygge krydret med besøg fra superligaspillerne og fotografering.

Alle børn på fodboldskolen får en billet til mandagens kamp mellem AC Horsens og FC København på CASA Arena Horsens. AC Horsens desuden sælger desuden billetter til FCK-opgøret i morgen, søndag og mandag fra klokken 7.30-15.00. Billetterne er til Familieafsnittet på Stofa-tribunen og koster 120 kroner for voksne og 60 kroner for børn.

Foto: badenfoto.dk