”De Gule” tester mod Silkeborg IF


2. marts 2012

AC Horsens’ U-19 hold har i den seneste uges tid brugt kræfterne på at træne i uvante omgivelser på den spanske ferieø Mallorca. Holdet har været på træningslejr og har haft mulighed for at pudse detaljer af, inden det om et par uger går løs i U-19 Divisionens anden halvdel. Cheftræner for U-19 holdet Claus Troelsen har følgende kommentarer til den netop overståede træningslejr i det spanske.

- Sportscollege Horsens arrangerer turen, og derfor er det ikke kun U-19 holdet, der har været af sted, men faktisk havde vi 45 fodboldspillere med i Spanien. Der var 16 af U-19 truppens 20 spillere med på turen, hvilket naturligvis har givet os mulighed for at gå i dybden med en række individuelle samt taktiske aspekter. Det har været en unik mulighed for os alle, og det har været med til at optimere opstartens sidste periode, fortæller Claus Troelsen.

U-19 holdet spiller i denne weekend opstartens næstsidste test, når Silkeborg IF besøger CASA Arena Horsens, og det er en kamp som cheftræneren ser frem til.

- Jo, det er klart, at vi nu er tæt på sæsonstarten, og tingene begynder så småt at snerpe til. Vores spillere er mere eller mindre der hvor de skal være, og vi tager nu hul på den afgørende periode, inden det for alvor handler om at være i stand til at præstere med et resultat for øje. Vi møder i denne weekend et rigtigt godt fodboldhold med styrker på flere forskellige parametre. Silkeborg er fysisk stærke, hurtige, gode i pasningsspillet og taktisk udmærket, og derfor bliver denne test en god mulighed for os til at se, hvor vi står på nuværende tidspunkt, lyder det fra Claus Troelsen.

Han må undvære Jesper Fries, Oguzhan Özcelik samt Rune Neubauer til kampen, men kan trods disse afsavn se frem mod at stille med en yderst kompetent 15 mandstrup.

Kampen spilles på kunstgræsbanen ved CASA Arena Horsens med kampstart kl. 14.30

1.       Marc Ahrendsen

2.       Hüseyien Sarigöz

3.       Jakob Rasmussen

4.       Mads Damgaard

5.       Martin Thomsen

6.       Kristoffer Gjettermann

7.       Thomas Glud

10.   Patrick Grønbech

11.   Patrick Nielsen

12.   Ergjan Zejnullahu

13.   Shawn Memory

14.   Jeppe Svenningsen

15.   Kristian Larsen

17.   Vinojan Vethanayagam

18.   Andreas Møller