Efterårsstatus fra Christian Madsen


8. januar 2012

Hvordan vil du karakterisere efteråret?

”Vi har haft et succesfuldt efterår, der har givet en fjerdeplads i tabellen. Derudover er der udsigt til to pokalkampe i foråret, hvilket kan bringe os i pokalfinalen med en samlet sejr. Vi har haft lidt skader, men grundet bredden i truppen har vi bibeholdt det høje niveau, der har medført til, at vi er det tredje mest scorende hold i Superligaen. ”

Hvilken spiller vil du pege på som efterårets AC-profil?

”Gilberto Macena. Han er topscorer i superligaen med 11 kasser og er en evig trussel mod alle forsvar i ligaen. ”

Hvad er dine sportslige forventninger til foråret?

”Jeg forventer, at vi holder fast i placeringen i toppen af tabellen, så der kommer nogle sjove kampe i slutningen af turneringen, der evt. kan give medaljer.  Derudover er der også mulighed for at komme ud og spille europæiske kampe, hvis vi præsterer som i efteråret og holder det høje bundniveau. ”

Hvad skal du lave i juleferien?

”Jeg skal holde mig i form ved at løbe og styrketræne flere gange om ugen. Derudover skal jeg en uge til Tenerife med familien. Ellers skal jeg bare nyde, at vi har ferie og at det er jul. ”

Foto: badenfoto.dk