Efterårsstatus fra Morten Rasmussen


14. december 2011

Hvordan vil du karakterisere efteråret?

”Vi har haft et resultat- og spillemæssigt rigtig fornuftigt efterår. Vi har som hold spillet rigtig mange gode og underholdende kampe, og vi har været med i stort set alle kampe uden de helt store udfald. Vi har klart udviklet os som hold, som de mange mål vi har scoret, formentlig er det bedste bevis på.”

Hvilken spiller vil du pege på som efterårets AC-profil?

”Jeg vil egentlig helst fremhæve hele holdet, for alle spillere har leveret rigtig godt. Der er rigtig mange spillere, der har løftet deres niveau markant. Skal man nævne en profil, er det vanskeligt at komme udenom Gilberto Macena. Han har lavet et hav af vigtige mål, og det er imponerende, at han overvintrer som Superligaens topscorer.”

Hvad er dine sportslige forventninger til foråret?

”Jeg forventer, at vi bliver ved med at udvikle os som hold. Vi går et vanvittigt spændende forår i møde, og der kommer rigtig mange spændende og fede kampe. Jeg håber, vi kan fastholde eller forbedre vores placering i Superligaen, og så er jeg klar til at gøre hvad som helst for at komme i pokalfinalen. ”

Hvad skal du lave i juleferien?

”Jeg skal en uge til Dubai med min kæreste i midten af december, og ellers skal jeg bare til København og nyde juleferien med min familie og mine venner. ”

Foto: badenfoto.dk