Efterårsstatus fra Søren Jochumsen


12. december 2011

Hvordan vil du karakterisere efteråret?

”Som succesfuld. Vi har opnået en flot 4.plads ved pausen, er i pokalsemifinalen med gode chancer for en pokalfinale. Vi har scoret masser af mål, spillet flot fodbold og har topscoreren i Superligaen i truppen. ”

Hvilken spiller vil du pege på som efterårets AC-profil?

”Selvfølgelig falder Gil i øjnene på grund af sine mange mål, men min personlige efterårets spiller er Morten Rasmussen. ”Molle” har spillet bundsolidt både som back og midterforsvarer, og har stort set ikke lavet en eneste fejl hele efteråret. ”Molle” er indbegrebet af en vindertype, hvilket han viser både til træning og i kamp.”

Hvad er dine sportslige forventninger til foråret?

”Jeg forventer vi slutter i top 5 i Superligaen samt kommer i pokalfinalen. Om det bliver til medaljer er svært at sige, men jeg mener vi har truppen til en placering i top 5. Jeg forventer derudover, at vi fortsætter vores spillemæssige udvikling, og fortsat viser noget flot fodbold både på hjemme- og udebane.”

Hvad skal du lave i juleferien?

”Skrive opgave, slappe af og hygge med familie og venner.”

Foto: badenfoto.dk