ACHibalds Corner


Velkommen til ACHibalds Corner


Kom og få en sjov oplevelse i ACHibalds Corner og mød vores allesammens ACHibald. Her vil der være sjov og ballade for alle børn og barnlige sjæle før alle hjemmekampe samt i pausen.

Gør som de andre og kig forbi til et spil FIFA, bordfodbold eller hyg dig i vores kreative tegneværksted. Du har også mulighed for at udfordre dine venner i en kamp på Panna-banen eller dyste om, hvem der skyder hårdest på mål.

Desuden finder du et bredt udvalg af merchandise, så du sammen med ACHibald kan stå stærkt i de gule farver og heppe på drengene.

Pssst... Du kan være heldig at møde spillerne og måske endda få et billede og en autograf i ACHibalds Corner.
 


Her finder du os

Du finder ACHibalds Corner omkring HfS-Caféen på hjørnet af Nordtribunen og VP STÅL Tribunen, som åbner 1,5 time før hver hjemmekamp!

Du vil med en billet til Nordtribunen kunne bevæge dig frit mellem tribunen og ACHibalds Corner, indtil 2. halvleg bliver fløjtet i gang.

ACHibald glæder sig til at tage imod dig og dine venner.

 


Køb sæsonkort til børn

Med et sæsonkort til børn er du automatisk med i børneklubben ACHibalds Venner.
Her får du bl.a. adgang til alle AC Horsens' hjemmekampe samt ACHibalds Corner.

Du kan blive medlem af ACHibalds Venner ved at klikke her.

 


Følg ACHibald

Kan du ikke vente med at besøge ACHibald, så følg ham på Facebook og hold dig opdateret på nyheder og events.