Fanfigur


Fodboldtørken er slut, og om et par uger ruller bolden igen i 3F Superligaen, men det bliver uden tilskuere, når AC Horsens i første omgang skal møde FC Midtjylland den 1. juni og Brøndby IF den 7. juni.

Der er dog alligevel mulighed for at blive en del af oplevelsen og støtte AC Horsens, for klubben har netop indgået en aftale med Stibo Complete, der bliver en del af den gule sponsorkreds. Aftalen betyder blandt andet, at AC Horsens og Stibo Complete kan præsentere unikt og stemningsskabende stadiondeko.

Fansene kan købe en unik fanfigur med deres eget ansigt, og figuren vil blive monteret på et af sæderne på Nordtribunen.

- Vi er rigtig glade for aftalen med Stibo Complete, der bakker op om os efter en svær tid, og vi håber selvfølgelig, at rigtig mange fans har lyst til at støtte os ved at købe fanfigurer, fortæller AC Horsens’ direktør Kristian Nielsen.

Klik her for at købe en fanfigur.

Når du har klikket på linket, kan du købe fanfiguren ved at følge disse trin:

1. Klik på "Opret Fan-Figur" herefter kommer du ind i editoren hvor du har mulighed for at uploade dit eget billede.

2. For at uploade et billede skal du klikke på den blå sky nede i venstre hjørne.

3. Du kan nu trække dit billede ind i figuren. Du kan nu tilpasse dit billede til figuren ved at bruge zoom funktionen og trække billedet rundt.

4. Klik på "Vis Fan-Figur" for at se om det er som ønsket.

5. Klik herefter på "Læg i kurv" i højre hjørne.

6. Klik på "læg i kurv" igen.

7. Fortsæt til checkout.