FCM-AC: Send en selfie og vis din opbakning


11. marts 2020

AC Horsens spiller mod FC Midtjylland på MCH Arena søndag den 15. marts klokken 14.00, og kampen bliver som bekendt spillet uden tilskuere.

FC Midtjylland opfordrer deres fans til at tage en selfie og sende det til klubben, der vil hænge fanbillederne op på tribunerne på ”Ulvenes” hjemmebane. Her vil de være synlige under kampen.

AC Horsens har nu også fået mulighed for at være med, og de gule fans kan vise deres opbakning til Hansson, Thorsen, Delac og de andre spillere ved at tage en selfie og sende den til mkj@achorsens.dk senest torsdag den 12. marts klokken 15.00.

FC Midtjylland vil sørge for, at billederne bliver hængt op i udebaneafsnittet.

Billederne bliver naturligvis slettet efter brug.