Følg den første pokalsemifinale i Megascope


16. april 2012

AC Horsens skal som bekendt en tur til SEAS NVE Park i Herfølge torsdag den 19. april, hvor det første pokalsemifinaleopgør fløjtes i gang klokken 18.00, og en uge senere, torsdag den 26. april klokken 18.00, gælder det returopgøret på CASA Arena Horsens.

Megascope viser – i samarbejde med AC Horsens, Stofa og Royal Unibrew – den første pokalsemifinale live foran op til 400 tilskuere på en 700 tommer skærm i Megascopes store sal, og aftenen krydres blandt andet med spillerbesøg fra AC Horsens. I løbet af aftenen vil der være forskellige konkurrencer, hvor der blandt andet er spillertrøjer, AC-merchandise og gavekort på højkant.

Billetterne sælges efter først til mølle-princippet, og du kan læse mere om arrangementet på Megascopes hjemmeside.

Klik her for at gå direkte til Megascopes hjemmeside.