Gilberto Macena solgt til Shandong Luneng Taishan FC


17. februar 2012

AC Horsens er blevet enig med den kinesiske storklub Shangdong Luneng Taishan FC om en transfer for Gilberto Macena, der allerede har tilsluttet sig sin nye klubs træningslejr i Spanien.

Salget af Gilberto Macena er et godt salg markedet taget i betragtning og der tilfalder AC Horsens et stort millionbeløb, hvilket påvirker regnskabet særdeles positivt i indeværende regnskabsår. Indtægten vil være indregnet i de samlede forventninger, som klubben har til regnskabsåret 2012, der vil blive offentliggjort i forbindelse med årsrapportmeddelelsen 2011 den 8/3 2012.