God landsholdssamling for Rønnow


10. november 2011

Frederik Rønnow og Alexander Juel Andersen deltog i U/20-landsholdets træningssamling, der foregik tirsdag den 8. november og onsdag den 9. november i Vildbjerg.

Tirsdagen bød på et enkelt træningspas, mens onsdagen bød på en intern træningskamp.

- Målmandstræner Jan Rindom trænede Jens Rinke og jeg om tirsdagen, hvor programmet ellers bød på afslapning, frokost, hvile, aftensmad og spa. I onsdags spillede vi en intern træningskamp på tre gange 30 minutter og det gik fint. Vores hold med Alexander (Juel Andersen) og jeg vandt 2-1. De scorede på en friløber, som jeg ellers reddede i første omgang, men riposten røg ind i brystet på David Boysen, der så kunne score, fortæller Frederik Rønnow.

Han havde et par gode dage i Vildbjerg og har også fået noget at arbejde videre med.

- Jeg skal selvfølgelig udvikle mig yderligere og jeg talte med Jan Rindom om de ting, jeg skal arbejde videre med. Jeg er glad for at få muligheden for at vise mig frem og jeg føler, at det gik godt, lyder det fra Frederik Rønnow.

Foto: badenfoto.dk