GroundCollege: Kom til åben træning i uge 20


6. maj 2019

AC Horsens har gennem de seneste år haft stor succes med GroundCollege og har udviklet rigtig mange fodboldspillere.

Sidste år blev GroundCollege flyttet ud til samarbejdsklubberne, hvilket blev rigtig godt modtaget af klubber og spillere, og nu er AC Horsens klar til at gentage succesen for spillere, som spiller U9-U12 i AC Horsens’ samarbejdsklubber.

Børn udvikler sig teknisk bedst som fodboldspillere i alderen 10-12 år. Derfor tilbyder GroundCollege ekstra træning tidligt på eftermiddagen. Der vil være mulighed for at deltage en eller to gange om ugen, og det skal være et supplement til klubtræning, hvorfor træningen ikke er fysisk hård. Der vil være fokus på teknisk træning og en mod en-situationer, og der trænes i 75 minutter.

Træningen på GroundCollege varetages af AC Horsens’ ungdomstrænere, og de bliver suppleret af trænere fra samarbejdsklubberne.

I uge 20 vil der være åben træning i de fire lokationer, træningen vil være i samme tid som efter sommerferien:
Mandag: FC Horsens 15.15
Tirsdag: Horsens Nord (Egebjerg) 15.30
Onsdag: Hatting-Torsted (Torsted) 15.15
Torsdag: Stensballe 15.30

Træningen vil vare i 75 minutter og er en god mulighed for at finde ud af, om man har lyst til at være en del af miljøet på GroundCollege og kan få det til at passe i forhold til skole og fodboldklub.

Tilmelding til åben træning skal ske til event@achorsens.dk senest dagen inden den pågældende træning i uge 20.

Klik her for at læse mere om GroundCollege.