Hlynsson udtaget til U21-landsholdet


29. oktober 2020

Tidligere i denne måned blev Agust Hlynsson udtaget til det islandske U21-landshold, der spillede mod Luxembourg tirsdag den 13. oktober, og AC Horsens-spilleren blev skiftet ind i det 84. minut.

Nu har landstræneren igen sendt bud efter Hlynsson, og han er blevet udtaget til tre vigtige kampe for U21-landsholdet. Island møder Italien den 12. november, Irland den 15. november og Armenien den 18. november.

AC Horsens’ offensivspiller har været en del af ungdomslandsholdene på Island siden U17-tiden.