Hobro IK gæster CASA Arena Horsens


28. juni 2019

AC Horsens møder Hobro IK på CASA Arena Horsens lørdag den 29. juni klokken 13.00, og der er som altid fri entré, når ”de gule” spiler træningskamp på hjemmebane.

AC Horsens åbnede rækken af træningskampe ved at vinde 3-1 over FC Helsingør, mens det blev til et 0-3 nederlag til AGF i tirsdags.

Kampen mod Hobro IK bliver spillet inde på stadion, hvor AC Horsens spiller superligakampe, og Nordtribunen er åben fra klokken 12.00. Der vil være mulighed for at købe lækkerier i bod 4.

Foto: Charlotte Adsbøl