Husk at tage dine forholdsregler på CASA Arena Horsens


6. juli 2020

AC Horsens møder Hobro IK på CASA Arena Horsens onsdag den 8. juli klokken 18.00, og man skal fortsat tage sine forholdsregler, hvis man skal til fodbold på den gule hjemmebane.

Køb kun en billet til kampen, hvis du er indforstået med at følge retningslinjer for ophold på CASA Arena Horsens:

• Læs informationerne grundigt på din billet og eventuelt på hjemmesiden.

• Det er meget vigtigt, at du kun bruger den indgang og P-plads, der står på din billet. Du må ikke søge ophold omkring et andet afsnit end det, der står på din billet.

• Ankom i god tid så du ikke risikerer at være med til at danne kø.

• Kun den udleverede billet giver adgang til kampen. Ingen sæsonkort eller VIP.kort er gyldige.

• Der kan ikke købes billetter på dagen ved CASA Arena Horsens.

Vær særlig opmærksom på:

• Man skal sidde på sin plads, inden kampen bliver fløjtet i gang. Og man skal i væsentlighed blive siddende under kampen.

• Der SKAL være et sæde mellem dig og til nærmeste tilskuer – både til siden og foran. Mindre børn må gerne sidde ved siden af forældre - dvs. uden krav om en meters afstand.

• På ståtribunen skal man i det væsentlige sidde på det markerede mærke og holde afstand på 1 meter til nærmeste tilskuer.

• Du må kun benytte bod og toiletter, der er tilknyttet dit område.

• Undgå kødannelse og hold mindst 1 meters afstand.

• Der er begrænset varesortiment i boderne.

• Anvisninger fra servicefolk, bodfolk og kontrollørerne skal følges.