Kickoff 2021: Tag takeaway med hjem bag skærmen
AC Horsens afholder traditionen tro Kickoff som optakt til forårssæsonen, men denne gang bliver det et anderledes arrangement uden publikum, og det skyldes naturligvis forsamlingsforbuddet og retningslinjerne jf. COVID-19.
De gule fans skal dog ikke snydes for arrangementet, og derfor har AC Horsens valgt at livestreame Kickoff 2021 fredag den 12. februar fra klokken 18.30 på Facebook og Youtube.
AC Horsens og HfS-Caféen tilbyder en lækker familiemenu for to personer bestående af:
Tunmousse m. rødløg
Æg og rejer m. citron og mayo
Skinke m. melon
Marinerede kyllingespyd m. coleslaw
Frikadeller m. tzatziki
Chokoladekage m. mousse & bær
Flutes & smør
Chips
Halvanden liter sodavand (vælg mellem Faxe Kondi, Pepsi eller Pepsi Max)
Prisen for ovenstående menu er 150 kroner, og den kan bestilles ved at sende en mail til man@achorsens.dk (husk at angive om det skal være med Faxe Kondi, Pepsi eller Pepsi Max).
Fristen for bestilling er onsdag den 10. februar klokken 15.00.
Afhentning skal ske i HfS-Caféen fredag den 12. februar klokken 14.00-17.00.
Her finder du linket til Kickoff 2021: https://youtu.be/Cn-qCQtIArE