Kickoff: AC Horsens – Esbjerg fB


28. september 2016

AC Horsens møder Esbjerg fB på lørdag klokken 16.00 på CASA Arena Horsens, og her får du nærmere information om kampen:

Portene åbner klokken 15.00                                            
Kampen fløjtes i gang klokken 16.00. Almindelige indgange åbner en time før kickoff – altså klokken 15.00.

Lørdagens vejrudsigt
Det bliver noget nær perfekt fodboldvejr med 16 graders varme, tørvejr og næsten ingen vind.

Debutant på CASA Arena Horsens?
Doneil Ashley Henry har efterhånden været med i en del træningspas, og han fik også fuld tid i mandagens reserveligakamp mod AGF, så han kan komme i spil mod Esbjerg fB.

Hoppeborg og popcorn
De yngste AC-fans kan hygge sig i hoppeborgen og spille fodbold på en spillemaskine, og de kan stille lækkersulten med popcorn.

Nybolig Horsens Boligcenter
I pausen kan der som sædvanligt tankes op med øl, pølser, sodavand, chips, slik, kaffe og kakao, men der er god grund til at vente lidt med at gå i boderne, for lørdagens kampsponsor Nybolig Horsens Boligcenter skyder AC Horsens-spilletrøjer ud til publikum umiddelbart efter pausefløjtet.

Tank op i HfS-Caféen
Inden kampen kan der tankes op i HfS-Caféen, hvor der er mulighed for at købe varme og kolde drikke, pølser, toast, slik og chokolade.

Bliv klædt på
Intersport Horsens sælger lækkert AC-merchandise, så kig forbi butikken.

Kampprogram
AC Horsens er igen på banen med et spændende kampprogram. Designet er lækkert og indbydende, der er masser af optakt til dagens kamp, og du kan blandt andet vinde lækre præmier fra Intersport, Biledgaard Profil, Hans Laursen, Dolly, Megascope, , AC Horsens, Aunsbjerg og Feinhaus. Kampprogrammet koster 10 kroner, og indtægterne går ubeskåret til AC Horsens’ talentudvikling. Vindernumrene offentliggøres på achorsens.dk i næste uge.

Man of the match
Du kan være med til at kåre kampens man of the match. Du skal sende en sms til 1272 med teksten AC mellemrum og spillerens trøjenummer – senest 10 minutter før kampen slutter. Aunsbjerg, Peugeot i Horsens, er sponsor for man of the match og stiller en lækker Peugeot 308 til rådighed i en uge for vinderen. Det koster almindelig SMS-takst.

Spar penge og spring over billetkøen
Der er penge at spare ved at købe print selv-billetter, der sælges helt frem til kickoff via AC Horsens’ hjemmeside.

Klik her for at gå direkte til køb af print selv-billetter.