Kickoff: AC Horsens – FC København


13. oktober 2011

CASA Arena Horsens danner rammen om mandagens brag mellem AC Horsens og FC København. Her får du nærmere information om kampen:

Portene åbner klokken 18.00

Kampen fløjtes i gang klokken 19.00. Almindelige indgange åbner en time før kickoff – altså klokken 18.00.

Ta’ familien med til bold

Der sker noget for både store og små på AC Horsens’ familieafsnit. Her kan børnene hygge sig i hoppeborgen, udfordre hinanden i bordfodbold eller dyste i FIFA 2011 fra EA Games og der er også mulighed for at købe popcorn.

Superliga-autografer

Få en snak med to AC-spillere på Familieafsnittet fra kl. 18.30-18.45. De skriver gerne autografer.

Mandagens vejrudsigt

Vejrudsigten siger op til 13 grader, 0,3 mm. regn klokken 13.00 og igen 0,8 mm. klokken 19.00.

Flår AC-tigeren ”Løverne”?

FC København indtager førstepladsen i Superligaen og har endnu ikke tabt. Spelmann, Retov, Kébé og Drachmann forventes alle at være skadesfri på mandag og Nabil Aslam er også klar til at komme på banen, så forhåbentlig bliver det AC Horsens, der tildeler københavnerne sæsonens første nederlag. De to hold spiller traditionelt tætte kampe på CASA Arena Horsens.

7.000 tilskuere?

Der blev sat sæsonrekord med 6.880 tilskuere, da de to hold mødtes på CASA Arena Horsens den 20. august og der kommer mange mennesker igen på mandag.

Bliv klædt på

Stadium i Bytorv Horsens sælger spillertrøjer og andet fedt AC-gear.

Kampprogram

AC Horsens er igen på banen med et spændende kampprogram. Designet er lækkert og indbydende, der er masser af optakt til dagens kamp og du kan vinde lækre præmier fra Dana Ure - Festina, Stadium, Biledgaard Profil, Elgiganten, Restaurant Venezia, Hans Laursen, Café Dolly, Megascope og EA Sports. Kampprogrammet sælges udenfor stadion og på tribunerne, og det koster 10 kroner. Indtægterne går ubeskåret til AC Horsens’ talentudvikling. Vindernumrene offentliggøres på achorsens.dk i næste uge.

Man of the match

Du kan være med til at kåre kampens man of the match. Du skal sende en sms til 1272 med teksten AC mellemrum og spillerens trøjenr. - senest 10 minutter før kampen slutter. Aunsbjerg, Peugeot i Horsens, er sponsor for man of the match og stiller en Peugeot 308 til rådighed i en uge for vinderen. Det koster almindelig SMS-takst.

Billetsalg i løbet af ugen

Spring billetkøen over på mandag og køb din billet i Stadium, Bilka eller Løvbjerg i løbet af ugen.

Billetsalg på CASA Arena Horsens

Billetsalget på CASA Arena Horsens begynder på mandag klokken 16.00. Du kan købe print selv-billetter via www.achorsens.dk frem til fire timer før kickoff.

Foto: badenfoto.dk