Kickoff: AC Horsens – OB


19. september 2011

CASA Arena Horsens danner rammen om aftenens opgør mellem AC Horsens og OB. Her får du nærmere information om kampen:

 

Portene åbner klokken 18.00

Kampen fløjtes i gang klokken 19.00. Almindelige indgange åbner en time før kickoff – altså klokken 18.00.

 

Ta’ familien med til bold

Der sker noget for både store og små på AC Horsens’ familieafsnit. Her kan børnene hygge sig i hoppeborgen eller dyste mod hinanden i FIFA 2011 fra EA Games. Der er også mulighed for at købe popcorn.

 

Mandagens vejrudsigt

Der vil falde ganske lidt regn klokken 13.00 og igen klokken 16.00, men ellers tørt vejr og op til 17 grader.

 

"De Gule" på tredjepladsen?

AC Horsens har hentet 12 point og det rækker til en syvendeplads i Superligaen. ”De Gule” kan med en sejr overhale OB, der har 14 point på sjettepladsen og ryge op på tredjepladsen.

 

Superligacomeback for Djiby Fall?

Djiby Fall har tidligere været en markant profil i Superligaen og nu er den fysisk stærke angriber tilbage i OB. Han kan få comeback i Superligaen mod AC Horsens, hvis han når at få sin arbejdstilladelse.

 

Bliv klædt på

Stadium i Bytorv Horsens sælger spillertrøjer og andet fedt AC-gear.

 

Kampprogram

AC Horsens er igen på banen med et spændende kampprogram. Designet er lækkert og indbydende, der er masser af optakt til dagens kamp og du kan vinde lækre præmier fra Dana Ure - Festina, Stadium, Biledgaard Profil, Elgiganten, Restaurant Venezia, Hans Laursen, Café Dolly og EA Sports. Kampprogrammet sælges udenfor stadion og på tribunerne, og det koster 10 kroner. Indtægterne går ubeskåret til AC Horsens’ talentudvikling. Vindernumrene offentliggøres på achorsens.dk i næste uge.

 

Man of the match

Du kan være med til at kåre kampens man of the match. Du skal sende en sms til 1272 med teksten AC mellemrum og spillerens trøjenr. - senest 10 minutter før kampen slutter. Aunsbjerg, Peugeot i Horsens, er sponsor for man of the match og stiller en Peugeot 308 til rådighed i en uge for vinderen. Det koster almindelig SMS-takst.

 

Billetsalg på nettet

Spring billetkøen over i aften og køb din print selv-billet på AC Horsens' hjemmeside frem til klokken 15.00 i dag.

 

Billetsalg på CASA Arena Horsens

Billetsalget på CASA Arena Horsens begynder i eftermiddag klokken 16.00.

Klik her for at gå direkte til salg af print selv-billetter.