Kickoff: AC Horsens – Silkeborg IF


26. oktober 2011

CASA Arena Horsens danner rammen om lørdagens lokalopgør mellem AC Horsens og Silkeborg IF. Her får du nærmere information om kampen:

Portene åbner klokken 16.00

Kampen fløjtes i gang klokken 17.00. Almindelige indgange åbner en time før kickoff – altså klokken 16.00.

 Ta’ familien med til bold

Der sker noget for både store og små på AC Horsens’ familieafsnit. Her kan børnene hygge sig i hoppeborgen eller dyste i FIFA 2011 fra EA Games og der er også mulighed for at købe popcorn.

Kommunemesterskab

I pausen af kampen hyldes kommunemestrene årgang 2000 og borgmester Jan Trøjborg overrækker pokalen.

Lørdagens vejrudsigt

Ifølge vejrudsigten fra DMI, så kan tilskuerne se frem til tørvejr, solskin og en temperatur på omkring 12 grader.

Tætte opgør

AC Horsens og Silkeborg IF spiller traditionelt tætte opgør mod hinanden og sådan var det også for et par måneder siden, da de to hold spillede 1-1 i Silkeborg.

 Tre på stribe?

AC Horsens har vundet de to seneste hjemmekampe. Først måtte OB rejse fra CASA Arena Horsens med et 3-4 nederlag i bagagen efter en forrygende kamp og sidste gang var det FC København, der måtte indkassere et nederlag. CASA Arena Horsens skal være et fort og en sejr over Silkeborg vil være endnu et skridt i den retning.

Bliv klædt på

Stadium i Bytorv Horsens sælger spillertrøjer og andet fedt AC-gear.

 Kampprogram

AC Horsens er igen på banen med et spændende kampprogram. Designet er lækkert og indbydende, der er masser af optakt til dagens kamp og du kan vinde lækre præmier fra Dana Ure - Festina, Stadium, Biledgaard Profil, Elgiganten, Restaurant Venezia, Hans Laursen, Café Dolly, Megascope og EA Sports. Kampprogrammet sælges udenfor stadion og på tribunerne, og det koster 10 kroner. Indtægterne går ubeskåret til AC Horsens’ talentudvikling. Vindernumrene offentliggøres på achorsens.dk i næste uge.

Man of the match

Du kan være med til at kåre kampens man of the match. Du skal sende en sms til 1272 med teksten AC mellemrum og spillerens trøjenr. - senest 10 minutter før kampen slutter. Aunsbjerg, Peugeot i Horsens, er sponsor for man of the match og stiller en Peugeot 308 til rådighed i en uge for vinderen. Det koster almindelig SMS-takst.

Billetsalg i løbet af ugen

Spring billetkøen over på lørdag og køb din billet i Stadium, Bilka eller Løvbjerg i løbet af ugen.

Billetsalg på CASA Arena Horsens

Billetsalget på CASA Arena Horsens begynder på lørdag klokken 14.00. Du kan købe print selv-billetter via AC Horsens' hjemmeside frem til fire timer før kickoff.

Foto: badenfoto.dk