Kickoff: AC Horsens – Silkeborg IF


7. november 2019

CASA Arena Horsens danner rammen om lørdagens opgør mellem AC Horsens og Silkeborg IF, og her er lidt info om kampen:

Portene åbner klokken 15.00
Kampen fløjtes i gang klokken 16.00. Almindelige indgange åbner en time før kickoff – altså klokken 15.00.

Lørdagens vejrudsigt
Vejrudsigten siger op til 8 graders varme og tørvejr.

eSuperliga Rookie League
Der er kun otte stærke FIFA-spillere tilbage i eSuperliga Rookie League, og de mødes i et brag af en finale lørdag den 9. november klokken 12.30-15.30 i HfS-Caféen. Her vil der være gratis adgang og mulighed for at udfordre vennerne i FIFA 20. AC Horsens’ FIFA-spiller Mikkel Legind er også på plads, og man er velkommen til at udfordre ham, hvis man tør.

Klik her for at læse mere om eSuperliga Rookie League.

Familiefanzone: Velkommen i ACHibalds Corner
AC Horsens’ nye familiefanzone ACHibalds Corner er kommet godt fra start og er et nyt fast mødested før alle hjemmekampe. På lørdag kan børn og barnlige sjæle hygge sig med FIFA 20, dyste mod hinanden på pannabanen, blive malet i ansigtet og hilse på ACHibald og AC-spillere. Der vil også være mulighed for at købe merchandise.

Jochumsen-trøje udløser Happy Game
Hvis man overværer kampen i en Jochumsen-trøje, så er der Happy Game. Det vil sige, at hvis man køber én øl/vand, så får man en ekstra. Tilbuddet gælder under hele kampen.

Tæpper til Nordtribunen
BASE Erhverv har sponsoret knap 500 tæpper til tilskuerne på Nordtribunen. Tæpperne er i bure under Nordtribunen og skal afleveres igen efter slutfløjtet. Så er de nemlig klar til næste hjemmekamp.

Konkurrencer via AC Horsens-app’en
Der vil også i denne sæson være fede præmier på højkant til hver eneste hjemmekamp.

Kom i gult!
AC Horsens opfordrer alle til at tage gult tøj på – trøje, jakke, hue, kasket, halstørklæde osv. En gul hjemmebane er altid et fantastisk syn, og de gule fans kan købe merchandise i fanzonen og på Nordtribunen.

Klik her for at købe spillertrøjer online.

Klubhuset åbner klokken 15.00
Fanklubben Den Gule Fare inviterer indenfor i klubhuset fra klokken 13.30, hvor der blandt andet vil være salg af fadøl og grillpølser.

Klik her for at læse mere.

Tank op i HfS-Caféen
Inden kampen kan der tankes op i HfS-Caféen, hvor der er mulighed for at købe diverse lækkerier.

Fælles ordensreglement
Klubberne i Superligaen har et fælles ordensreglement, og dette gælder derfor også på CASA Arena Horsens.

Læs mere om ordensreglementet her.

Køb billet via achorsens.dk
Du kan sikre dig en billet via achorsens.dk. Billetten kan scannes direkte fra smartphone ved billetmøllen. Klik her for at købe billet.

Foto: Charlotte Adsbøl