Kickoff: AC Horsens – SønderjyskE


19. april 2019

CASA Arena Horsens danner rammen om søndagens opgør mellem AC Horsens og SønderjyskE, og her er lidt info om kampen:

Portene åbner klokken 15.00
Kampen fløjtes i gang klokken 16.00. Almindelige indgange åbner en time før kickoff – altså klokken 15.00.

Søndagens vejrudsigt
Vejrudsigten siger op til 17 graders varme og tørvejr.

Fanzonen åbner klokken 14.00
AC Horsens inviterer indenfor i den gule fanzone fra klokken 14.00, hvor der vil være musik samt salg af fadøl og grillpølser.

Hjælp med at hylde samarbejdsklubberne
AC Horsens har inviteret alle spillere, trænere og ledere fra klubberne i INSERO Klubsamarbejdet til kampen mod SønderjyskE, og publikum kan være med til at hylde samarbejdsklubberne i forbindelse med hyldestrunden 10-15 minutter før kampstart.

Konkurrence på klappere
AC Horsens og NG ZINK uddeler gule klappere, og du kan vinde en spillertrøje. Tag en selfie og del din stadionoplevelse på Instagram med hashtagget ACHorsens. Vi finder en spillertrøje til vinderen med det bedste billede.

Merchandisesalg på Nordtribunen
AC Horsens opfordrer alle til at tage gult tøj på – trøje, jakke, hue, kasket, halstørklæde osv. En gul hjemmebane er altid et fantastisk syn, og de gule fans kan købe merchandise på Nordtribunen.

Klik her for at købe spillertrøjer online.

Hent AC Horsens’ app
Via AC Horsens’ app kan du blandt andet deltage i konkurrencer og stemme på man of the match. Der kommer løbende nye opdateringer til app’en, så klik ind og se, om du har den nyeste opdatering.

Tank op i HfS-Caféen
Inden kampen kan der tankes op i HfS-Caféen, hvor der er mulighed for at købe frisksmurte baguettes, pølsemix, lune panini, fadøl og meget andet.

Fælles ordensreglement
Klubberne i Superligaen har et fælles ordensreglement, og dette gælder derfor også på CASA Arena Horsens.

Læs mere om ordensreglementet her.

Spar penge og spring billetkøen over: Køb billet på app’en eller achorsens.dk
AC Horsens sælger billetter via app’en og achorsens.dk, og der er flere gode grunde til at købe sin billet online:

Man sparer penge i forhold til at købe på kampdagen.

Man kan springe over billetkøen og styre direkte ind på sin plads, når man ankommer til CASA Arena Horsens.

Man kan scanne sin billet direkte fra sin smartphone ved billetmøllen, og der er servicefolk klar til at hjælpe.

Vær opmærksom på at billetter kun giver adgang til den pågældende tribune.

Klik her for at købe billet til kampen mod SønderjyskE.