Knebent nederlag til midtjyder


11. august 2019

AC Horsens leverede endnu engang en glimrende præstation mod et af 3F Superligaens tophold, men det sluttede med et gult 0-2 nederlag.

Hjemmeholdet greb kampen helt rigtigt an og var bedre end de midtjyske gæster, men det kneb med effektiviteten på de store chancer.

Målmand Jesper Hansen måtte første gang diske op med en super redning i det 19. minut, da Sivert Heltne Nilsen forsøgte sig med et hovedstød, og i det 28. minut tog Nicolai Brock-Madsen et uimodståeligt ryk fremad banen, inden han fandt Jonas Thorsen i feltet, men han fik ikke kvalitet nok i afslutningen.

Et par minutter senere tilfaldt kampens største chance Rune Frantsen, der tæt under mål trykkede af, men han måtte se en modstander redde på stregen. Det flotte forarbejde stod Prip, Thorsen og Lumb for.

Stik mod chancer var det FC Midtjylland, der kom foran kort før pausen, og det var Sory Kaba, der scorede fra straffesparkspletten. Samme Kaba lukkede kampen med sin anden scoring otte minutter inde i 2. halvleg, da han løb mellem Kiilerich og Lansing og opsnappede bolden.

”De gule” fortsatte med at skabe chancer, og i det 70. minut fandt Prip Brock-Madsen med en flot stikning, men keeperen reddede med en fodparade.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen.

Mandag den 19. august klokken 19.00 skal AC Horsens i aktion igen, når turen går til Aarhus for at møde AGF, og der bliver igen arrangeret udebanetur sammen med Fanklubben Den Gule Fare. Klik her for at købe billet til udebaneturen.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om dagens opgør.

AC Horsens – FC Midtjylland 0-2 (0-1)
0-1 Sory Kaba (45.)
0-2 Sory Kaba (53.)

AC Horsens: Lansing, Nymann (Avanzini, 67.), Nilsen (Masovic, 80.), Kiilerich, Lumb, Prip, Jacobsen, Hansson (Therkildsen, 86.), Thorsen, Frantsen, Brock-Madsen.

FC Midtjylland: Hansen, James, Scholz, Nicolaisen, Cajuste, Anderson, Okosun, Mabil (Wikheim, 88.), Dyhr, Kaba (Onyeka, 81.), Junior (Dovbyk (68.)

Advarsel, AC Horsens: Heltne Nilsen (24.)

Advarsel, FC Midtjylland: James (51.), Okosun (69.), Cajuste (90.)

Tilskuere: 3.179

Man of the match: Louka Prip

Dommer: Michael Tykgaard

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.