Kontrakt til Gjettermann


14. juni 2011

AC Horsens har skrevet en to-årig kontrakt med Kristoffer Gjettermann, der i denne sæson har gjort en god figur på reserveholdet, selvom han kun er årgang 93’er.

- Kristoffer Gjettermann har gennemgået en fantastisk udvikling her i foråret, hvor han har flyttet sig markant. Han har en evne til at hæve sit niveau, når han møder udfordringer og det er en fantastisk egenskab. Han har været blandt de bedste i reserveholdskampene og han har altså været oppe mod etablerede superligaspillere, så vi har en tro på, at han på et tidspunkt kan tage det sidste skridt op i A-truppen, vurderer sportsdirektør Jesper Hansen.

Gjettermann kom til AC Horsens som andetårs U-17 spiller og han er faldet godt til i klubben.

- Spillere, trænere og ledere i AC Horsens har taget godt imod mig og jeg føler, at jeg har en fremtid i klubben. Jeg har udviklet mig meget ved at spille reserveholdskampe, hvor vi bliver matchet på et højt niveau og spiller i højt tempo. Vi har et godt sammenhold i klubben og jeg er glad for den to-årige forlængelse, lyder det fra Kristoffer Gjettermann.