Lirim Qamili udtaget til Albaniens U21-landshold


6. oktober 2020

For en måned siden købte AC Horsens Lirim Qamili fri af Hvidovre IF, og den stærke offensivspiller har fået en glimrende start hos ”de gule” med spilletid i de første fire superligakampe.

Nu er der bud efter Qamili, der har albanske rødder, men er født og opvokset i Danmark, og han skal prøve kræfter med det albanske U21-landshold.

Han er for første gang nogensinde udtaget til U21-landsholdet, der skal spille to træningskampe mod Slovenien og KF Tirana henholdsvis den 8. og 10. oktober.