Lodberg fremhæver sig selv


12. februar 2012

AC Horsens havde den første ”rigtige” træningsdag i Tyrkiet i dag og der blev gået til stålet ved begge træningspas i det fine vejr.

- Her til formiddag havde vi taktisk træning og spil, og i eftermiddag havde vi blandt andet afslutningstræning. Jeg vil gerne fremhæve mig selv for mange mål ved den anden træning og der var åbent hus ved ”Søffe” (Søren Jochumsen), fortæller Niels Lodberg, der ligesom holdkammeraterne nyder det milde vejr.

- Temperaturen har været tilpas i dag og vi trænede i shorts og t-shirts. Banerne er lidt blødere end sidste år og super fine, hotellet er godt som sædvanligt og maden er god, så forholdene kan ikke være meget bedre, fortæller AC-anføreren, der også kan fortælle at træningsbanerne ligger 10 minutters buskørsel fra hotellet.

Dagens træning blev krydret med en skudkonkurrence, hvor Alexander Juel Andersen og Janus Drachmann blev de to tabere.  

Foto: badenfoto.dk