Mindeord: Poul Johansen er død


9. september 2019

Det er med stor sorg, at vi i HfS og AC Horsens modtog den triste nyhed om Poul Johansens død – han blev 73 år gammel.

Poul Johansen var en dygtig målmand og en del af det HfS-mandskab, der vandt bronzemedaljer i 1967, og han opnåede 152 kampe for førsteholdet.

Han var så talentfuld, at det også blev til tre ungdomslandskampe for Danmark.

En stor Horsens-spiller er gået bort, og HfS/AC Horsens sender tanker til Poul Johansens pårørende.

Æret være Poul Johansens minde.

AC Horsens-spillerne vil ved opgøret mod Esbjerg fB den 30. september bære sørgebind, og der vil blive afholdt et minuts stilhed til ære for Poul Johansen.