Mindeord: Tommy Troelsen er gået bort


13. marts 2021

Det er med stor sorg, at vi i Horsens fS og AC Horsens modtog den triste nyhed om Tommy Troelsens død den 9. marts 2021 efter længere tids sygdom.

Tommy Troelsen blev 80 år og levede et langt liv i fodboldens verden. Han opnåede 16 A-landskampe, ni U21-landskampe og fem B-landskampe som aktiv og var en del af det legendariske landshold, der vandt sølv ved OL i 1960.

Tommy Troelsen var træner for Horsens fS i 1976 og 1977, hvor han ifølge Hans Klebergs statistik stod i spidsen for ”de gule” i 62 kampe, og han var blandt andet kendt for sit festlige humør og særlige humor.

Han var oprindeligt uddannet skolelærer og arbejdede også som lærer i Jelling, men han er mest kendt for sine meritter på fodboldbanen og som legendarisk kommentator og studievært i Tipslørdag på DR.

HfS/AC Horsens sender tanker til Tommy Troelsens pårørende.

Foto: Charlotte Adsbøl