Ny træningsmodstander til AC Horsens


8. februar 2012

Spillere, trænere og ledere fra AC Horsens siger farvel til frost og kunstgræsbaner, og goddag til sol og græsbaner, når turen går til Tyrkiet på lørdag, hvor 10 dages træningslejr venter.

Træningslejren er blandt andet startskuddet til intensivering af teknisk og taktisk træning, og ”De Gule” krydrer opholdet med træningskampe mod to stærke modstandere. Oprindeligt var der planlagt en træningskamp mod FC Vaslui tirsdag den 14. februar, men den rumænske klub er blevet forhindret og i stedet spiller AC Horsens mod det serbiske storhold Røde Stjerne Beograd, der har opfostret en stribe stjerner heriblandt Robert Prosinecki, som er manager i klubben i dag.

Røde Stjerne Beograd ligger på andenpladsen i den bedste serbiske række og har 10 point op til Partizan Beograd, som bliver AC Horsens’ anden modstander i Tyrkiet. Partizan Beograd er forsvarende mester og pokalmester.

Foto: badenfoto.dk