50 KR. | AC Horsens giver gratis bustur til Odense

21.05.2023 09:46

Det koster kun 50 kroner at overvære kampen mellem OB og AC Horsens.

Sæsonen i 3F Superligaen går ind i den afgørende fase med kun tre spillerunder tilbage, og det er nu, ”de gule” for alvor har brug for opbakningen.

Det er nu fans, sæsonkortholdere, samarbejdspartnere, tilskuere og horsensianerne i al almindelighed skal rykke sammen i bussen og støtte op om AC Horsens, for opbakningen kan være afgørende for, at der også skal spilles superligafodbold på Nordstern Arena Horsens i den kommende sæson.

AC Horsens spiller som bekendt sæsonens næstsidste hjemmekamp fredag den 19. maj klokken 19.00 mod Silkeborg IF, og derefter gælder det sæsonens sidste udekamp mod OB i Odense.

”De gule” vil gerne sige tak for støtten gennem hele sæsonen ved at sørge for gratis bustransport til kampen mod OB fredag den 26. maj, så spillerne kan få massiv opbakning fra de gule fans.

Billetten til kampen koster 50 kroner for voksne, studerende og børn, og busturen er som nævnt gratis.

Tilbuddet gælder kun for de fans, der tager med busserne, og hvis man selv ønsker at køre til Odense, så skal man købe en billet gennem OB’s billetside. Klik her for at gå til billetkøb via OB's hjemmeside.

Praktisk info:

Der er mødetid foran fanbaren The Long Field Road fredag den 26. maj klokken 16.15, og busserne ankommer til Odense cirka 45 minutter inden kampstart. Busserne triller ind på Langmarksvej igen omkring klokken 23.00.

Billetterne til kampen udleveres i busserne.

Husk at du som sæsonkortholder kan benytte din stregkode som rabat.

Klik her for at købe billet til kampen mod OB (inklusiv gratis bustransport).