Optakt: FC Fyn – AC Horsens


11. november 2011

Når AC’s U-19 talenter lørdag spiller turneringskamp på Fyn mod FC Fyn, er det samtidig efterårets sidste turneringskamp, men måske er det også den vigtigste. Holdet skal vinde for ikke at blive en permanent middelvarer i divisionen i denne sæson, hvor mange klubber byder sig til i den forreste del af rækken.

Holdet er klar til at give alt for at sikre tre point og netop indsats bliver nøgleordet for at bryde FC Fyn ned.

- Vi kender FC Fyn som et rigtig godt fodboldhold, som vi altid har haft tætte kampe mod, og det forventer vi også denne gang. Vi ved, at indsats og løbevillighed er nogle af nøgleordene, når vi møder FC Fyn, hvis det skal lykkes at vinde. Vi ved også, at FC Fyn af en eller anden årsag altid præsterer godt mod os, hvilket vi selvfølgelig er klar til at ændre ved at være klar fra start til slut. Spillerne er opsatte på at vaske pletten væk fra vores seneste kamp mod Hvidovre IF og det er bestemt også forventningen at det vil lykkedes for os, fortæller cheftræner Claus Troelsen.

- Kampen er den sidste i efteråret og vi vil gerne slutte halvåret godt af, så det bliver ekstra sjovt at starte op i januar, slutter Claus Troelsen.

Han har udtaget følgende 14 spillere:

1. Marc Arendsen

2. Hüseyien Sarigöz

3. Jakob rasmussen

4. Mads Damgaard

5. Martin Thomsen

6. Kristoffer Gjettermann

7. Thomas Glud

8. Jesper Fries

9. Oguzhan Özelik

10. Patrick Nielsen

11. Patrick Grønbech

13. Shawn Memory

14. Jeppe Svenningsen

20. Alexander Kreutz

Foto: badenfoto.dk